Hvad er det første jeg skal gøre?

OK – så du er varm på at prøve noget nyt

WordPress
er ikke svaret på alting . Det er ikke magi som giver dig en smuk og velskabt hjemmeside på 5 min. Ikke i alle tilfælde i hvert fald. Men du kan få en nydelig og velfungerende hjemmeside på 5 min. Resten kan tage lige så lang tid som du kan få ideer til at gøre ting bedre. Lidt ligesom din have, hvis du har sådan en. Man bliver af en eller anden grund aldrig rigtig færdig, men det bliver pænere og pænere.

Regler
Naturligvis har vi nogle spilleregler. Hvis en hjemmeside mod forventning skulle blive hacked og pludselig bliver hjemsted for det samlede bibliotek af gamle pornofilm eller racistisk propaganda så skal vi naturligvis kunne skride ind i alles interesse. Men der er altså ingen intentioner om at vi skal kunne andet end boltre os som vi vil her indenfor de rammer som serverudbyderen vil tillade. Vi får ingen problemer. Hvis du vil læse reglerne så er de her.

Der er naturligvis
nogle ting som skal bruges og forudsætninger som skal opfyldes. Sådan er det ved alle projekter og således også her. Men i modsætning til de fleste traditionelle metoder skal du ikke bruge nogen special programmer. Du risikerer altså ikke at ende op med piratkopier af mærkelige gamle Microsoft programmer. du skal heller ikke lave siderne på din egen maskine og så bagefter uploade dem med ftp eller andre sjove ting. Alt foregår fra din web-browser. det betyder også at du skal være online. WordPress foregår online og alt hvad du laver kan ses når du trykker på “Opdater” eller “Udgiv”. Men lad os kikke på opskriften:

Du skal bruge:

  • Et domæne. Det er let for det klarer vi. Du kontakter WordPress for Bridge og så klarer vi den.
  • En email adresse så vi og WordPress kan kontakte dig.
  • Et login. Det klarer du selv eller også gør vi. Hvis du selv vil vælge dit brugernavn så trykker du på “Registrer” ude til venstre under “Administrativt”. Resten sker automatisk. Du får en email for at kontrollere at du er dig og at din email nu også fungerer.
  • Et WordPress seminar. Den er også til at klare. Vi holder dem af og til. Hvis der er for få kan det være at vi gør det online via Skype og TeamViewer – hvis det er mulig. Men vi finder en løsning.
  • Gå-på-mod. Det her er nyt for dig så der vil være problemer. Men med lidt positiv indstilling så skulle det nok gå. Over 20% af alle nye hjemmesider er lavet i WordPress så det er givet at du også kan hitte ud af det.

Hvad får jeg så for pengene?
Bortset fra medlemskontingentet så koster det ikke klubben andet end den tid i investerer så:

  • Økonomisk – WordPress er gratis
  • Det er nemt at anvende.
  • Du kan være kørende på mindre end 5 min
  • Ingen domæne administration. Det tager DBf sig af.
  • Ensartede systemer. Andre klubber anvender det samme system som I.
  • Integration af billeder, lyd og video
  • Ingen problemer med kopibeskyttede programmer – WordPress er frit og anvender din kun web-browser.
  • Kontrollen ligger hos klubben. Du kan bare kontakte os eller DBf hvis I vil ud.
  • Der er over 1700 designs for hjemmesiden at vælge imellem
  • Der er over 26000 plugins som forøger funktionaliteten.
  • Der er tonsvis af undervisningsmateriale på Google og YouTube ud over vores egen.

Så hvad er det lige jeg skal gøre?
Du skal kontakte mig. Vi skal nok hjælpe dig i gang.

Skriv et svar